Hvad er et dødsbo? Det skal du vide

Ordet dødsbo bruges i to betydninger, og det skaber tit forvirring. Juridisk er et dødsbo alt det, en afdød efterlader sig: bolig, bil, penge, møbler, men også gæld. I daglig tale bruges det ofte om selve boligen og indboet, der skal ryddes, som når man siger “vi skal have tømt dødsboet”. Her er en gennemgang af begge dele, og af hvad man som pårørende skal vide.

Dødsboet som juridisk begreb

Når en person dør, opstår der et dødsbo. Boet er en selvstændig enhed, som ejer alt det, afdøde ejede, og som hæfter for afdødes gæld. Boet eksisterer, indtil det er gjort op, og det kan tage fra få uger til et par år.

Formålet med at behandle boet er at få betalt gælden og fordelt det, der er tilbage, til arvingerne. Hvem der arver, og hvor meget, følger af arveloven, medmindre afdøde har skrevet testamente. Arveloven deler arvingerne op i tre klasser: først ægtefælle og børn, dernæst forældre og søskende, og til sidst bedsteforældre og deres børn. Er der ingen arvinger og intet testamente, tilfalder arven staten.

Det er skifteretten, der har ansvaret for, at boet bliver behandlet. Skifteretten er en afdeling af byretten, og der er én i hver retskreds. Det er dem, man får brev fra efter et dødsfald, og det er dem, der udsteder skifteretsattesten, som giver arvingerne ret til at råde over boet.

De fire måder at behandle et dødsbo på

Boudlæg. Bruges, når boet er lille, typisk under cirka 50.000 kr. efter begravelsen er betalt. Skifteretten udlægger boet til den nærmeste pårørende, som så skal betale begravelsen og rydde op. Det er den enkleste form.

Ægtefælleudlæg. Bruges, når den efterlevende ægtefælle overtager hele boet uden at skifte med børnene. Det kræver, at boets samlede værdi er under en vis grænse.

Privat skifte. Den mest brugte form. Arvingerne står selv for at gøre boet op, betale gæld og fordele arven. Det kræver, at de er enige, og at boet ikke er insolvent. Hvad det indebærer, er beskrevet i indlægget om privat skifte af dødsbo.

Bobestyrerbo. Skifteretten udpeger en advokat som bobestyrer, der behandler boet. Det sker, når arvingerne ikke kan blive enige, når boet er insolvent, når afdøde har bestemt det i testamentet, eller når arvingerne beder om det. Se indlægget om bobestyrer ved dødsbo.

Dødsboet som bolig og indbo

For de pårørende er dødsboet først og fremmest et hjem, der skal lukkes ned. Boligen skal tømmes og enten sælges, overtages af en arving eller afleveres til udlejer. Indboet skal gennemgås: noget skal beholdes, noget kan sælges, noget skal til genbrug, og resten skal væk.

Det er ofte den tungeste del, både fysisk og følelsesmæssigt. Et hjem med 40 eller 50 års liv rummer tusindvis af ting, og hver eneste skal nogen tage stilling til. Derfor vælger mange at få hjælp til rydning af dødsboet, så familien kan koncentrere sig om det personlige og lade andre tage sig af det praktiske. Hvad det typisk koster, står i indlægget om prisen på rydning af dødsbo.

Hvem må gøre hvad, og hvornår?

Indtil skifteretten har udleveret boet, må ingen fjerne eller sælge ting fra boligen. Man må gerne gå ind, lufte ud, tømme køleskabet og hente nødvendige papirer. Når boet er udleveret, kan arvingerne frit råde over tingene, men de bør stadig vente med at fordele indboet, til de er enige om, hvordan det skal ske. Reglerne er beskrevet i indlægget om, hvornår man må rydde et dødsbo.

Hvad sker der med gælden?

Gælden betales af boet, før arven fordeles. Skifteretten indrykker et proklama i Statstidende, hvor kreditorer får otte uger til at melde deres krav. Krav, der ikke er meldt inden fristen, bortfalder som hovedregel. Når fristen er udløbet, ved boet, hvad det skylder, og kan betale.

Arvingerne hæfter kun for gælden, hvis de har overtaget boet ved privat skifte og boet viser sig at være insolvent, eller hvis de har taget ting ud af boet, før det blev udleveret. Er der tvivl om, hvorvidt gælden overstiger værdierne, bør man lade skifteretten udpege en bobestyrer i stedet for at skifte privat, eller sørge for at levere boet tilbage til skifteretten, så snart man opdager, at det er insolvent.

Boafgift

Af det, der er tilbage efter gæld og udgifter, betales der boafgift til staten. Ægtefællen betaler ingen afgift. Børn, børnebørn, forældre og visse andre betaler 15 procent af det, der overstiger et bundfradrag, som reguleres hvert år. Andre arvinger, for eksempel søskende, nevøer og venner, betaler yderligere 25 procent. Afgiften beregnes af skifteretten ud fra boopgørelsen.

Det praktiske i korte træk

Meld dødsfaldet, vent på skifteretten, aftal behandlingsform, gør boet op, og tøm og aflever boligen. Rækkefølgen er vigtig, og det meste tager længere tid, end man tror. En tjekliste over det praktiske ved et dødsbo gør det nemmere at holde overblikket og undgå at glemme frister.