Et af de spørgsmål, der fylder mest efter et dødsfald, er helt praktisk: Hvornår må vi gå i gang med boligen? Svaret er, at boligen må først tømmes, når skifteretten har udleveret boet til arvingerne. Indtil da tilhører alt i boligen boet, ikke de efterladte. Det gælder også, selvom man er eneste arving, og selvom man har nøgle og har haft sin daglige gang i hjemmet.

Reglen findes, fordi boet skal gøres op, før nogen får noget. Kreditorer skal have mulighed for at melde deres krav, og det skal være klart, hvem der arver, og hvor meget. Hvis tingene allerede er fordelt eller solgt, bliver det svært at gøre boet op korrekt, og den, der har taget noget, risikerer at hæfte for boets gæld.

Skifteretten skal først udlevere boet

Når en person dør, bliver dødsfaldet meldt til skifteretten via begravelsesmyndigheden, som regel gennem bedemanden. Skifteretten kontakter derefter den nærmeste pårørende eller den, der er angivet som kontaktperson, og afklarer, hvordan boet skal behandles. Det kan være som boudlæg, hvis boet er lille, som ægtefælleudlæg, som privat skifte, hvor arvingerne selv står for boet, eller som bobestyrerbo, hvor en advokat udpeges.

Først når skifteretten har truffet den beslutning og udstedt en skifteretsattest, må arvingerne råde over boets ting, herunder tømme boligen. Skifteretsattesten er det dokument, der viser, hvem der har ret til at handle på boets vegne. Den skal bruges i banken, over for udlejer, ved salg af bolig og bil, og når abonnementer skal opsiges.

Det tager typisk to til fire uger fra dødsfaldet, men det afhænger af skifterettens sagsmængde, og af hvor hurtigt arvingerne svarer på skifterettens henvendelse. Jo hurtigere I får sendt de oplysninger, skifteretten beder om, jo hurtigere kommer attesten. Hvis I selv skal stå for boet, kan I læse mere om, hvordan et privat skifte af et dødsbo foregår.

Nøgle og papirer på et bord, klar til at boligen kan ryddes efter skifteretsattesten

Må man gå ind i et dødsbo før det?

Ja, man må gerne gå ind i boligen, hvis man har nøgle eller på anden måde lovlig adgang. Det er tilladt at lufte ud, tømme køleskabet for madvarer, der ellers rådner, vande planter, sørge for kæledyr, hente tøj til begravelsen og finde de papirer, skifteretten og familien har brug for: testamente, pensionsoplysninger, forsikringer, lejekontrakt og bankoplysninger.

Det, man ikke må, er at fjerne, sælge, give væk eller smide ting ud, før boet er udleveret. Det gælder også ting, man “alligevel skulle have haft”, og ting, der ikke er noget værd. Gør man det alligevel, kan man blive personligt ansvarlig for boets gæld, fordi man har handlet, som om boet var ens eget.

Hvis der er flere arvinger, og de ikke kender hinanden så godt, er det en god idé at aftale, at ingen tager noget med hjem, før boet er gjort op, heller ikke småting. Det sparer mange konflikter senere. Mange familier bliver uvenner over ting, der ikke har nogen økonomisk værdi, men som betyder noget følelsesmæssigt.

Hvad hvis boligen skal afleveres hurtigt?

Er boligen lejet, løber huslejen videre, indtil lejemålet er opsagt og afleveret. Det er boet, der betaler, og det går fra arven. Lejeloven giver boet ret til at opsige med det normale varsel, typisk tre måneder, men mange udlejere accepterer en kortere frist, hvis boligen afleveres tom og rengjort. Derfor er det ofte værd at få boligen ryddet hurtigt, så snart boet er frigivet. Flere detaljer står i indlægget om opsigelse af lejlighed ved dødsfald.

Er der tale om en plejebolig, har plejehjemmet som regel en frist på 14 dage til en måned, før boligen skal være tom, fordi der står andre på venteliste. Spørg dem med det samme, hvad der gælder, og fortæl, at I venter på skifteretten. De fleste plejehjem kender situationen og kan vente lidt, hvis de får besked.

Hvis fristen fra udlejer eller plejehjem er kortere end skifterettens behandlingstid, kan I kontakte skifteretten og forklare situationen. I nogle tilfælde kan skifteretten give en midlertidig tilladelse til at tømme boligen, hvis arvingerne er enige og boet tydeligvis er solvent. Det er ikke en ret, men det er værd at spørge.

Planlæg rydningen, før boet er frigivet

Selvom I ikke må tømme boligen endnu, kan I godt forberede jer, og det er klogt at bruge ventetiden på det. Gå boligen igennem sammen, og notér, hvad der skal gemmes: fotoalbum, breve, smykker, bestemte møbler. Notér også, hvad der kan have værdi, og hvad der bare skal væk. Tag billeder af hvert rum.

Med billederne kan I indhente tilbud på rydning af dødsboet, så rydningen kan ske, så snart skifteretsattesten er på plads. Det sparer typisk en eller to ugers husleje, fordi I ikke skal begynde at finde et firma, når boet er frigivet. Aftal også på forhånd, om der skal gøres rent, og om udlejer vil have boligen istandsat.

Mange vælger at få et firma til at stå for selve tømningen, både fordi det er tungt arbejde, og fordi det kan være svært at gøre selv i et hjem, man har mange minder fra. Læs om, hvordan en professionel rydning af dødsbo foregår, hvis I overvejer den løsning. Det giver et godt billede af, hvad I selv skal gøre, og hvad I kan lade andre tage sig af.

Hvad hvis der er uenighed?

Er arvingerne uenige om, hvordan boet skal behandles, eller om hvem der skal have hvad, kan ingen af dem tømme boligen på egen hånd. Så skal boet som regel behandles af en bobestyrer, som er en advokat udpeget af skifteretten. Bobestyreren træffer beslutningerne og sørger for, at boligen bliver tømt og afleveret. Det er beskrevet i indlægget om bobestyrer ved dødsbo.

Kort opsummeret

I må gå ind i boligen og hente det nødvendige, men ikke tømme den, før skifteretten har udleveret boet. Det tager som regel to til fire uger. Brug tiden på at planlægge, indhente tilbud og aftale med udlejer eller plejehjem, så boligen kan afleveres hurtigt, når boet er frigivet. Og tag ikke noget med hjem, før boet er gjort op, heller ikke hvis I er sikre på, at det ender hos jer alligevel.

Skal boligen tømmes?

Send et par billeder, så får I en fast pris på rydning af dødsboet inden for én hverdag.

Få et tilbud
Ring opFå et tilbud